Rasmus Salling er startet som projektleder hos os. Han kommer fra Sleth Arkitekter, hvor han har været i de seneste 6 år.
Rasmus har senest arbejdet med et stort boligprojekt på Aarhus Ø og har stor erfaring med at arbejde i komplekse sammenhænge og at have mange bolde i luften på en gang.
Han har flair for digitalisering og it og en stor naturlig interesse for bæredygtighed og er bl.a. DGNB konsulent.
Pt. arbejder han med transformation og eksperimenterende bæredygtigt nybyggeri. Rasmus er glad, smilende og imødekommende og sætter pris på god stemning.