For privat bygherre udfører Gjørtz/Andersen/Arkitekter 18 byhuse på Slagterigrunden i Holstebro.
Byhusene henvender sig til en bred målgruppe af mennesker, der ønsker at bo i et intimt
gademiljø centralt beliggende i Holstebro. Målgruppen være sig mange; såvel singlen
med et eller to børn; unge familier, der skal stifte hjem for første gang eller den aktive senior,
som ønsker byens mange tilbud tæt på i hverdagen.
Der udføres en levende og spændende bygade med en intim skala i traditionelle og
lødige materialer som kendes fra området. Det bliver et godt sted at bo sammen i et hyggeligt miljø med mulighed for et godt naboskab i den levende bygade og over hækkene.