I fredags d. 10. september blev der afholdt rejsegilde på det nye musikalske hus til OrkesterEfterskolen med taler ved forstander Asbjørn Damgaard Faleide og arkitekt Line Tanderup Nielsen.
Byggeriet blev fejret med hotdogs og sodavand med håndværkere, skolens elever og lærere samt med repræsentanter fra Færchfonden.
I det nye hus opføres en ny stor samlings- og øvesal med udsigt til OrkesterEfterskolens naturskønne omgivelser, og et rummeligt gangforløb med øveceller og opholdsnicher til uformelle møder.
Bygningen har en spændende form og planløsning med udgangspunkt i musikkens organiske sprog.
Tak for det gode samarbejde til nu med OrkesterEfterskolen, Østermark Entreprenørforretning A/S og øvrige samarbejdspartnere.
Byggeriet til i alt 29 millioner kroner, er støttet af de tre fonde A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Færchfonden og Augustinus Fonden med 17 millioner kroner.