top of page

/GJØRTZ/ANDERSEN/ARKITEKTER STYRKER LEDELSEN

Kathrine Haugaard og Endymion Blank bliver en del af ledelsen i GAA. Som associerede partnere er de med til at styrke ledelsen, men også en tidlig opstart på et mildt generationsskifte på tegnestuen, der oprindeligt blev grundlagt i 1969.

Ledelsens fokus vil også fremover være: VI SKABER FOR/-TIL OG SAMMEN MED MENNESKER

Endymion har været med til at starte Århusafdelingen sammen med Carsten Gjørtz og det har derfor været en selvfølgelighed, at Endymion indtræder i ledelsen, da han har fulgt adskillige projekter fra involverende brugerprocesser til færdigt hus.

Dette ses blandt andet i projekter som dagtilbuddet Sommerfuglen i Sabroe og det igangværende Børneby Øster i Ikast. Her er der en klar rød tråd fra de tidlige ideer fra brugerne til gennemtænkte færdige løsninger.


Kathrines særkende er nænsomme transformationer, hvor den eksisterende bygnings kvaliteter genbruges i en ny kontekst. Herigennem skabes en ny funktionalitet, så bygningens levetid forlænges.

Dette kan ses i projekter som Århus Golf Club og Ørting skole, hvor den eksisterende bygningsmasse danner grundlag for det fremtidige hovedgreb.


Sammen brænder Kathrine og Endymion for, at æstetik og bæredygtighed kan smelte sammen - altid med mennesket i centrum.


Den styrkede ledelse sikrer, at GAA også fremover vil give vore kunder og samarbejdspartnere stærke kompetencer og størst mulig indlevelse og værdiskabelse.


Alt hvad vi gør, skal give mening – både i dag og i fremtiden.

bottom of page